Få passet dit barn med ro i sindet
Er du er alene med dit barn, eller skal I begge afsted? Hvem kan passe barnet, og hvordan forbereder du bedst et familiemedlem eller sød ven eller veninde på at passe dit barn, så både du og dit barn har det godt, imens du/I er afsted?
Når det handler om børn som er stressede i deres nervesystem, er der nogle faktorer som gør sig gældende ekstra for dem, end for andre børn. Det er godt at være bevidst om, så man med ro i sindet kan sige farvel til sit barn i en række timer.
De fleste forældre vi møder i klinikken, og det gjaldt bestemt også for os selv, da vi skulle have passet vores barn, når vi skulle til julefrokost eller andet da barnet var mindre, siger at de har lidt ondt i maven over at skulle “overlade” barnet hos en anden voksen end dem selv. Ihvertfald er det ofte med blandede følelser at man inviterer andre til at passe barnet når det er udfordret på denne måde.
For udenforstående, kan det måske være svært at sætte sig ind i hvorfor?, men det vi har oplevet, som de primære grunde har været:
- Man kan som forældre føle at man svigter sit barn fordi man overlader det til en anden voksen
- Man kan være i tvivl om den søde veninde, mor, far eller babysitter man har sat på opgaven, kan varetage lige netop dette barn, som jo kræver noget helt særligt! Eller i hverfald, som vi oplever det, noget ekstra.
- Det som virker godt den ene dag for barnet, virker måske slet ikke den næste, hvilket gør det svært at vejlede den som skal passe barnet, præcist om barnets behov
- Som forældre til et barn som er mere udfordret end gennemsnittet fylder barnets nu og her tilstand ekstremt meget i ens bevidsthed, døgnet rundt, og derfor kan det være svært at nyde tiden uden barnet, selv om man ved hvor meget man selv har brug for det
- Et forældrepar kan have modsatrettede følelser om det at lade andre passe barnet hvilket kan give følelsesmæssige konflikter i én selv og i ens partner.
Du får derfor her vores guide på 10 punkter med forslag til hvordan du kan få dit barn passet med mere ro i sindet fremover. Uanset om det er til din første eller tiende voksen julefrokost uden barnet.
- Aftal med den person som skal passe barnet hvor barnet skal passes henne. Skal det være hos dem eller jer selv? Hvis det er første gang barnet passes uden nogen af jer forældre, kan det anbefales hvis muligt, at få barnet passet i barnets eget hjem i vante rammer. Det skyldes at jo færre ændringer som I kan skabe for barnet i omgivelser og vaner, jo lettere er det for barnet at falde til ro.
- Er I et separeret par og bor barnet skiftevis hos jer begge, er det endnu mere forebyggende for jeres voksenrelation, at aftale med hinanden, hvordan jeres barn skal passes. Her kan temaerne være: - hvor foretrækker vi at barnet bliver passet? Af hvem? Og hvor langt kan vi nuværende lade barnet være passet uden at det bliver for svært for ham eller hende?
- Forbered barnet i god tid på at det skal passes. Er barnet 3 år eller derover så tal med barnet om at “om 2 dage kommer ex. mormor og passer dig herhjemme eller hos hende” Dagen før kan I sammen med barnet tegne hvordan morgendagen kommer til at foregå, gerne i et tegneserieformat, så barnet har et visuelt overblik over det som skal komme. Et yngre barn kan have stor glæde af tegninger (8-10stk) på hvordan dagen skal foregå og et større barn kan med fordel få lidt flere. Se vores instagram opslag under viden hvordan en sådan tegneserie kan udformes.
- Lav en tegneserie plan til den som skal passe barnet, hvor de første par tegninger er lavet med morgenmad, tøj på og måske leg, inden I selv tager afsted. Efterlad nogle blanke rubrikker til den som passer barnet og lav dem sammen med den som skal passe jeres barn eller hvis barnet kan deltage, så endelig lad barnet udfylde et par rubrikker, som er noget de ofte meget gerne vil. Ex. spille et spil, på legepladsen, tegne, mosle eller andet. Lad den, som skal passe barnet gennemgå planen sammen med barnet når I er gået. Nu er det de to, som skal finde ud af det sammen og det er en god ting at starte ud med at være fælles om.
- Gør det så let som overhovedet muligt for den, som skal passe barnet ved at have ynglings mad og snacks parat, som I ved barnet med stor sandsynlighed spiser. Det skaber en naturlig glæde for barnet, at blive mødt med lækkerier (behøver ikke at være usunde madvarer) men blot at der er tænkt på de snacks og mad som I ved barnet holder af. Medbring disse til den som passer dit barn eller sørg for at vise hvor I har det i huset.
- Fortæl og vis den som passer barnet hvad barnet bedst kan lide at lege med i øjeblikket. Tag legetøj og bamser med hvis barnet passes ude.
- Sørg for at den som passer barnet ikke skal føle sig forpligtet til at “opdrage” barnet i jeres fravær. Naturligvis skal barnet opleve de naturlige grænser, som I selv har opstillet for barnet i jeres hjem eller den som passer barnets hjem, men det er ikke i denne stund at en masse formanende ord og krav skal sættes til barnet. Det sørger I selv for når I har barnet. Dette råd er vigtigt da den relation, som barnet skal opbygge med den som passer, skal være tryg og let for barnet, som på forhånd altid vil være lidt eller meget ekstra presset, når det ikke er jer forældre, som er hos det.
- Afsked - Når I siger farvel til jeres barn er det vigtigt at I gør det med en positiv og glad stemning. Undgå at være stressede selv over at skulle afsted. Jo mere ro og overskud I kan mønstre på det tidspunkt, jo bedre kan I tage afsked med barnet på en god og rolig måde. Forsøg at tage den med ro. Selv hvis barnet bliver ked af det skal I sørge for at bevare roen og gøre det klart for barnet, at I stoler på den voksne som skal passe barnet og at barnet får det dejligt imens I er afsted.
- Aftal med den som passer jeres barn (uden at barnet overhører det) hvornår I skal ringes op i løbet af pasningen. Det har stor betydning for både den som passer og jer som forældre, at I på forhånd har aftalt hvornår I gerne vil ringes op, hvis noget ikke fungerer under pasningen. Grundende kan være mange men det giver altid en større ro hos jer selv og den som har ansvaret for barnet i jeres fravær, at vide hvornår det vil være en god ide at give jer et kald. Eksempler på tidspunkter for hjemringning kan være:
- Barnet kan slet ikke finde ro og græder kontinuerligt
- Barnet bliver syg - fx. Får feber, kaster op eller andet
- Barnet har slået sig og har brug for at snakke med jer
- Den som passer har brug for at vende noget med jer omkring barnet
Det er altid en fin balancegang imellem hvornår det er en god ide at snakke med far eller mor når man bliver passet ude. Nogle børn bliver yderligere kede af det, at høre mors eller fars stemme og andre finder ro.
Det kan hænge sammen med alder og udviklings trin. Mindre børn har typisk ikke glæde af at snakke med forældrene under pasningen, da deres tidsfornemmelse kan gøre det endnu svære, at savne forældrene og ikke være i stand til at vide hvornår man skal ses igen.
- Og til Sidst.. Husk på hvor positive oplevelser et barn ofte får når det bliver passet af en anden end jer selv. Man siger af en grund at ”It takes a village to race a child” og det er der en grund til. Børn har brug for flere nære relationer, end den de har til os forældre. Samtidig har vi forældre brug for en pause, så vi kan vende tilbage med fornyet energi og glæde som også er noget som barnet mærker og nyder. Det er et win win når det lykkes – og få særligt øje på alle de gode ting som barnet får med sig når det bliver passet af andre ♥️
Ved Pilotskolen specialiserer vi os i sanseintegration og ergoterapi for børn, blandt andet neurologisk sensitive børn, viljestærke og signalstærke børn. Vi hjælper børn som let bliver overstimuleret samt børn med stresset nevesystem og diagnoser som ADHD og autisme.
Pilotskolen - børneergoterapi i Aarhus og online.
Læs mere om vores individuelle forløb for forældre ved at klikke her.
